Guides

Skift kaffe-abonnement uden at miste noget

Tænker du på at skifte fra Kaffedrengen, Biokapslen eller Nespresso til en billigere udbyder? Sådan gør du det smertefrit, og hvad du sparer.

5 min læsning · Udgivet · Opdateret
Skift kaffe-abonnement uden at miste noget

De fleste vi taler med har overvejet at skifte i månedsvis, men gør det aldrig, fordi det føles besværligt. Det er det ikke. Her er den korte version.

3-trins planen

1. Bestil en smagspakke hos den nye udbyder

Ikke et fuldt abonnement endnu. Hos os er det 29 kr. for 4 varianter, du finder ud af om du kan lide kaffen, før du forpligter dig til noget.

2. Pause dit nuværende abonnement

Ikke opsige, pause. Du vil have to ugers buffer til at smage den nye kaffe uden at stå uden kapsler hvis du ombestemmer dig.

3. Når du er sikker, opsig den gamle, start abonnement hos den nye

Ingen binding nogen steder = ingen risiko. Du kan gøre hele skiftet på et par minutter i to faner i din browser.

Hvad sparer du?

Vores laveste pris er 1,81 kr. pr. kapsel på den største pakke. Konkurrenterne ligger mellem 2,40 og 4,19 kr., og du finder alle tallene med kilde og dato i vores prissammenligning af alle udbydere.

Ved et gennemsnitligt forbrug på 874 kapsler om året svarer forskellen til mellem 516 og 2.080 kr. sparet, afhængigt af hvem du skifter fra. Og det er kun pris. Du får også 100% økologisk Arabica og komposterbare kapsler oveni.

"Men jeg er vant til min smag"

Den mest almindelige bremse, og den eneste vi ikke kan svare på for dig. Smag er personlig, og vi har ikke en test vi kan stå inde for, der viser at mærkerne smager ens.

Til gengæld er det billigt at finde ud af. De fleste udbydere sælger en billig prøvepakke, netop fordi de ved at det er den eneste måde at afgøre det på. Køb en hos den du overvejer, drik den ved siden af din nuværende, og lad din egen smag afgøre det.

"Men jeg har 200 kapsler i skabet endnu"

Ingen grund til at smide dem ud. Pause din gamle udbyder, drik op, og start hos os når lageret er på 2-ugers minimum.

"Men jeg har lyst til at støtte Biokapslen"

Fair. Hvis du primært køber af principielle grunde og økonomien er sekundær, så gør det. Men hvis du valgte Biokapslen fordi du troede de var den eneste grønne mulighed, så er de ikke længere. Hverdagskapslen er begge dele: lavere pris OG certificeret komposterbar, se vores guide til grønne kaffekapsler for forskellen på bionedbrydelig og EN 13432.

Og her er en detalje, mange ikke ved: Hverdagskapslen er startet af folk, der også var med til at starte Biokapslen, men som ikke har været en del af den virksomhed siden 2023.

Sådan opsiger du de store udbydere

Log ind hos din nuværende udbyder og find abonnementsindstillingerne på din profil.

Vi beskriver med vilje ikke det præcise klik hos hver udbyder, for de flytter rundt på menuerne, og en forkert vejledning er værre end ingen. Kan du ikke finde den, kræver ingen af dem et telefonopkald: skriv til deres kundeservice, så skal de behandle din opsigelse.

Hvad du har krav på, uanset hvad der står i vilkårene

Selv hvis en udbyder har binding, er den ikke ubegrænset. Forbrugerombudsmanden skriver på siden om opsigelse, at "en forbruger skal som udgangspunkt kunne opsige en løbende aftale med en erhvervsdrivende efter 5 måneder med 1 måneds varsel til udgangen af en måned".

De skriver også om måden, du siger op på: "Der er ikke formkrav til aftaler. Virksomheden må derfor ikke stille formkrav til, hvordan forbrugeren skal opsige sin aftale, medmindre virksomheden har saglige grunde til at stille et sådant krav." Har du tegnet abonnementet på nettet eller mobilen, har du ret til at opsige det samme sted.

Den sidste sætning derfra er den, der koster folk penge: "Det er forbrugeren, som skal bevise, at forbrugeren har opsagt aftalen, hvis der senere opstår uenighed om det. Derfor er det en god idé at opsige aftalen skriftligt." Gem kvitteringssiden eller bekræftelsesmailen, indtil den sidste betaling er væk fra kontoen.

Timing: hvornår er det billigst at skifte?

Skiftet koster ingenting, men rækkefølgen kan spare dig for en forsendelse, du ikke havde brug for.

Tjek hvornår din nuværende fornyelse falder. De fleste udbydere sender en varselsmail et par dage før. Har du lige fået en pakke, har du hele intervallet til at prøve noget andet, uden at betale dobbelt.

Pause frem for opsigelse, hvis du er i tvivl. Vil du smage vores kaffe først, så sæt den gamle på pause i stedet for at opsige. Kan du ikke lide vores, tager du bare pausen af igen, og du har ikke mistet noget.

Tidslinje med fire trin: vent på din sidste pakke, bestil hos den nye udbyder, smag kaffen ved siden af din nuværende, og opsig så den gamle.
Opsiger du først, står du uden kaffe imens. Opsiger du sidst, betaler du aldrig for to abonnementer på én gang.

Opsig først, når den nye pakke står på bordet. Der er ingen grund til at stå uden kaffe i en uge, fordi du opsagde for tidligt. Rækkefølgen er: bestil, smag, og opsig så.

Hvad du skal huske hos den gamle udbyder

Selve opsigelsen er sjældent det, der driller. Det er resterne.

Slet dit betalingskort, ikke kun abonnementet. Ligger kortet stadig gemt, og genaktiverer du senere ved et uheld, bliver der trukket. Fjern det, mens du er logget ind.

Tjek om der er point eller tilgodehavender. Har du sparet point sammen, forsvinder de typisk ved opsigelsen. Brug dem på en sidste ordre, hvis de er noget værd.

Bed dem slette dine oplysninger, hvis du er færdig med dem. Datatilsynet skriver på siden om dine rettigheder, at "du som udgangspunkt [har] ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af betingelserne for sletning er opfyldt", for eksempel når formålet med behandlingen ikke længere er relevant. Datatilsynet noterer også, at der i visse tilfælde kan være undtagelser. En mail er nok.

Afmeld nyhedsbrevet separat. Et opsagt abonnement stopper ikke nødvendigvis markedsføringsmails. Linket står nederst i deres mails.

Hvad du bør tjekke i din nye aftale

Inden du siger ja til noget nyt, er der fire ting det tager to minutter at se efter, og som er svære at ændre bagefter.

Hvad koster fragten, og hvornår? Fri fragt over et beløb er ikke det samme som fri fragt. Læg fragten oveni prisen pr. kapsel, hvis den kommer på hver forsendelse.

Hvornår trækkes pengene? Nogle trækker ved afsendelse, andre på en fast dato. Det betyder noget, hvis du gerne vil kunne nå at flytte eller aflyse en forsendelse.

Kan du ændre interval og størrelse selv? Kan du kun vælge mellem to faste frekvenser, ender du med at opsige i stedet for at justere.

Hvad sker der efter prøvepakken? Hos os starter der et abonnement automatisk 14 dage efter et betalt prøvekøb, og det står på bestillingssiden inden du betaler. Tjek hvad der gælder hos den udbyder du overvejer, og hvornår du i givet fald skal sige fra.

Hele metoden til at sammenligne priser på tværs står i den samlede guide til kaffekapsler.

Læs også

Ofte stillede spørgsmål

Cirka 2 minutter aktivt arbejde. 2 uger i kalendertid hvis du vil prøve smagspakken først.

Klar til at smage selv?

Smagspakken: 4 varianter for 29 kr. · Gratis fragt · Ingen binding

Bestil smagspakken